Arbejdsfællesskaber – hvad med det virtuelle?

distanceledelse

distanceledelse

Effektivt virtuelt samarbejde kræver stærkt arbejdsfællesskab

Meningsfuldhed, fællesskaber og gensidige afhængighed i organisationer får større og større betydning. Normalen i dag er, at et organisationens medlemmer arbejder spredt over mange adresser. Spredt i kommunen, regionen eller i den statslige styrelse med udflyttede arbejdspladser. Den enkelte medarbejder/projektdeltager må relatere sig til og samarbejde med kolleger, der på andre lokationer er de  ’nære kolleger’.

Store sammenbragte og -lagte enheder skaber anonymisering og psykologiske afstande. Manglende oplevelse af at bidrage til noget større og meningsfuldt samt manglende følelse af at høre til en gruppe mindsker produktivitet og kvalitet. Ikke at opleve sig inkluderet fagligt og socialt udfordrer engagement og udfoldelse af kompetencer.

Fællesskabet er truet.

Det sammenhængende interpersonelle fællesskab på tværs af egeninteresser er konstant under pres. I den brede samfundsmæssige ramme tales om at individualisering, digitalisering og globalisering påvirker os til at have et ’stand-alone-mindset’. Dette betyder, at den enkelte er optaget af gennem det enkelte ansættelsesforhold at styrke sin egen markedsværdi. Den enkelte påtager sig opgaver der styrker CV og profil, og søger de karriereveje, der peger videre opad eller udad mod det næste job i en anden organisation.

Fællesskabsforståelsen kan styrkes gennem øget bevidstgørelse.

Projekter afløser faste strukturer.

Den agile organisation er nødvendig for at sikre omstillings- og udviklingsevne. Stive og umotionerede organisationer hægtes let af feltet og risikerer at arbejde i forældede strukturer og samarbejdsformer. Projektkulturer, projekter og projektansættelser er fremherskende. De er også til debat med fokus på deres værdiskabelse og egnethed. Men projekterne er overalt: i kommunale, regionale og statslige organisationer samt i nationale og internationale private virksomheder.

Projekters effektivitet kan styrkes gennem tættere relationer på tværs.

 

Vi arbejder distribueret.

I en undersøgelse fra 2018[1] svarende 1.354 ud af 1.740 respondenter (78%), at de havde arbejdet i distribuerede projekter inden for de seneste år. I den tilsvarende undersøgelse fra 2014 var det 17%, som arbejdede i virtuelle projekter. Respondenterne svarede i undersøgelsen at ’opnå samhørighed i teamet’ var den største udfordring (3.42 ud af 5.0, hvor 5.0 = ’meget stor udfordring’). At skabe tillid og dele viden fulgte som to andre topscorere. Langt størstedelen af moderne organisationer arbejder virtuelt. Medarbejdere og projektdeltagere har den fysiske distance og den medierede kommunikation som et vilkår for at skabe tætte relationer og fællesskaber om kerneopgaven overfor borgere og kunder.

Den kollegiale sammenhængskraft må styrkes gennem fællesskab.

([1] Mannaz: Projektlederundersøgelse 2018)

 

Giv fællesskabet et skud

Der er gode grunde til at sætte fokus på styrkede arbejdsfællesskaber i de 20’ere, vi nu har taget hul på. Mange undersøgelser og studier viser, at tætte relationer og sammenhængende fællesskaber er lønsomme. Det ses i de interne nøgletal som fastholdelse, engagement og kreativitet. Og det gælder på de eksterne som tilfredshed, image og attraktivitet.

 
En ny bog om fællesskab i det virtuelle samarbejde er på vej. Hvis du vil bidrage med idéer, ønsker og erfaringer, så skriv til Lars Pedersen på lp@pitstopmanagement.com.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *