Tænketank: Hvordan udnytter vi distancelederskabet og den virtuelle organisation?

Tænketank

Pitstop Management’s nyetablerede tænketank skal medvirke til at dele viden og skabe udvikling indenfor vores speciale: distanceledelse og virtuelt samarbejde.

Tænketanken består af en række personer, der indenfor forskning, undervisning og rådgivning har særlige kompetencer og interesser indenfor den distribuerede organisationsform.

På gruppens første møde diskuterede vi, hvordan en tænketank kan skabe synergi af den forskning og praktiske erfaring, som deltagerne oparbejder. Ambitionen er blandt andet at give hinanden sparring på et højt fagligt niveau, og deraf formidle ny viden til ledere, projektledere og medarbejdere, der har distancen og den virtuelle kommunikation som vilkår.

For os i Pitstop Management ønsker vi at tænketankens arbejde skal bidrage til styrke vores profil, som den virksomhed, hvor man opsøger viden og kan finde svar på sine spørgsmål omkring distanceledelse og virtuel kommunikation.

Tænketankens medlemmer består af:

  • Henrik Holt Larsen (Forfatter og professor i Human Ressource Management ved CBS)
  • Thea Bollerup-Jensen (Underviser it-pædagogik, e-læring og læring i arbejdslivet på UCC).
  • Louise Harder Fischer (Ekstern lektor på CBS og Ph.d. studerende).
  • Thomas Tøth (Ekstern lektor på CBS og selvstændig konsulent).
  • Jens Jørgen Nielsen (Foredragsholder og Cand.Mag. i historie og idéhistorie).
  • Lars Pedersen (Ejer af  Pitstop Management og mangeårig partner i Helweg & Pedersen).

Gruppen mødes næste gang 5. september 2016.

Følg løbende med på vores hjemmeside og via vores nyhedsbrev, hvor du vil kunne høre mere om arbejdet i og omkring tænketanken, ligesom du vil blive holdt opdateret på alt, der rør sig inden for distanceledelse og virtuel kommunikation.