, ,

At få det hele lidt på afstand – 5 fordele ved at lede på distancen

Kikkert

Ledelse på afstand

Vi taler ofte om at det kan være godt at få ’tingene lidt på afstand’. Med ledelse på afstand kan der skabes nye potentialer og arbejdsmetoder, der styrker kollegaer og projekter. Det kan være, at vi har været så fordybet i en opgave, at vi ikke længere kan se klart på den. Det kan være, at vi har arbejdet så længe og så tæt sammen med nære kolleger, at vi har svært ved at se vores egne mønstre, overbevisninger, styrker og faldgruber.

Det er i denne situation, at det kan være godt med lidt afstand. Det giver et bedre overblik og det giver et klarere syn – vi får set på opgaven ’med friske øje’.

Vi er helt enkelt inde i kernen af, hvad der kan være af fordele ved at lede på afstand. Ofte oplever medarbejdere, projektledere og daglige ledere, at det er problemerne ved distancen, der er tydeligst. Men der er klare potentialer, I kan forløse i det virtuelle samarbejde.

Her kommer fem potentielle styrker ved ledelse på afstand:

#1 Ledelse på afstand kan skabe ’passende afstand’ og styrke målfokus

I socialpsykologien arbejder man med et begreb – construal level theory. Den omhandler vores psykologiske distance til hinanden og til vores opgaver. Påstanden er i denne teori, at når vi har afstand til noget, så ser vi mere nøgternt, objektivt og målrettet på opgaven. Vi ser mindre følelsesmæssigt og subjektivt på, hvad der foregår og hvordan man har det i organisationen, som vi er en del af. Netop som distanceleder kan du profitere af at have afstand til de arbejdssteder, hvor du har medarbejdere. Og det kan hjælpe dig til, at du mere klart kan møde medarbejderne både med anerkendelse og udfordrende spørgsmål, der kan skabe værdi for dem.

#2 Distanceledelse kan holde grupper agile

Mange arbejdsgrupper bliver lukkede om sig selv, deres vaner og mønstre. Grupper kan udvikle fælles forståelse af at skulle stå sammen mod et ydre pres. De bygger værn mod udefrakommende og derved også nye måder at gøre tingene på. Begrebet groupthink dækker over dette. En af fordelene ved at være distanceleder er, at du langt tydeligere end gruppen, får et billede af, hvor de er mentalt og samarbejdsmæssigt. Du kan bedømme deres manglende evne til at være mentalt parate og åbne for andres påvirkninger og forslag. Og derved kan du styrke denne gruppes evne til løbende at udvikle sig og ikke stivne bag egne barrierer.

#3 Distanceledelse kan styrke afkastet af viden kapitalen

Når du leder på distancen har du et godt overblik over de arbejdssteder, hvor du har projektdeltagere eller medarbejdere, der rapporterer til dig. Du kan sammenligne arbejdsprocesser og leverancer mellem deltagerne og de teams, der indgå i din virtuelle organisation. Og du kan gennem disse sammenligninger se, hvilke videndeling, der er relevant og mellem hvem, denne kan skabe værdi.

Ofte ved vi ikke, hvad vi ved. Og ligeså ofte ved vi heller ikke, hvad vi ikke ved. De indsigter kan du bidrage med overfor dine medarbejdere på distancen. Og ved at arbejde med relationerne og bygge broer, kan du sætte gang i netop den videndeling, der kan styrke jer samlet set.

#4 Distanceledelse kan styrke inklusion af forskelligheder

Når du som distanceleder har medarbejdere på flere arbejdssteder, så har du mange forskelligheder i spil. Hvert arbejdssted er forskelligt fra de øvrige. Der er forskellige vilkår, antal medarbejdere og forskellige relationer til kunder og omgivende samfund. Du har forskelligheder i spil, og I har formentlig et fælles mål og nogle resultater, I skal skabe. At bygge en fællesskabs kultur, med jeres forskelligheder, ved vi ved flere undersøgelser, kan styrke teamets kvalitet og effektivitet. Det kræver af dig som distanceleder, at du arbejder med relationerne i teamet, og at I sammen udvikler kompetencer til at være opsøgende i jeres kommunikation og virtuelle adfærd

#5 Distancesamarbejde kan styrke anerkendelse

At være på afstand kan være godt, fordi den enkelte medarbejder lettere kan holde sig fri fra den hønsegårdsfnidder, der opstår i organisationer. Klitmøller/Lauring[1] når også frem til, at jo mere man arbejder på distancen jo mere positivt ser man kollegers præstationer og adfærd i organisationen. Distancemedarbejderne ser med andre ord sine kolleger mere objektivt, når de er på fysisk afstand af netop den følelsesmæssig involvering. Som distanceleder må du fremme disse perspektiver. Bemærk dog her, at ovenstående ikke betyder, at du som distanceleder ikke skal arbejde med empati og håndtere følelser. Det skal du – i høj grad.

[1] (Inspiration og kilder: Anders Klitmøller fra Sydansk Universitet har sammen med Jakob Lauring fra Århus Universitet gennemført en undersøgelse i danske multinationale organisationer inden for det private erhvervsliv. Deres og artikel hedder ’When distance is good: A construal level perspective on perceptions of inclusive international language use’. Deres pointer er her kædet sammen med: ’Virtuel ledelse og arbejdsmiljø – strejftog gennem faglitteraturen’ af Henrik Holt Larsen Anne-Mette Hjalager og Susie Kjær. En afrapportering fra forskningsprojekt, der er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden, 2016)